Nordic Beats var en påmindelse om, at fede koncerter er noget, vi skaber i fællesskab

Foto: Kasper Krupsdahl
Tekst: Amanda Büchert

Et tætpakket Radar, badet i lilla lys og båret af tung bas og beats, dannede fredag aften ramme om årets udgave af Nordic Beats. Konceptet er skabt for at give en platform til unge nordiske artister i den urbane genre, men var grundet COVID-19 begrænset til i år kun at præsentere danske artister – ikke at det på nogen måde sænkede det høje niveau.

At træde ind på Radar, inden det to-timers-showcase skulle til at skydes i gang, var som at træde ind i en anden verden. Efter at have brugt det meste af torsdag og fredag i musikhusets fine koncertsale, siddende i de røde sæder, gav Nordic Beats mig alt det jeg havde manglet, for at fuldende en fantastisk festival. For selvom jeg nyder at kunne danse med ordentlig afstand og se koncert med god lyd og lækkert lys, var noget af det jeg især havde savnet efter to års Coronanedlukning, at stå på et fyldt dansegulv og give fuldstændig slip.

Aftenens program bød på koncerter fra syv forskellige artister, der hver især repræsenterer en forgrening af den urbane genre: Silvia, Xabski, Josie Amadonna, HAM fra Syd, Amina og Carl Knast. De var alle sammen veloplagte og udnyttede deres korte tidsramme fuldt ud. Selvom der ved arrangementets start kun var en håndfuld mennesker til stede, blev Radar hurtigt fyldt op til bristepunktet – faktisk i en sådan grad, at man var nødsaget til at lukke for adgang udefra. Stemningen indenfor var fuldstændig sprængfarlig og publikum var hundrede procent på.  

Drengene fra Gråzone podcasten, Ahmed Omar og Hassan Hagi, var som aftenens værter med til at sætte stemningen fra start. Men det var især den uformelle tilgang blandt kunstnerne, der gjorde aftenen til noget helt særligt. Nordic Beats mindede på mange måder mest om et virkelig velbesøgt houseparty, for grænsen mellem musikere og publikum var helt udflydende, og flere af artisterne havde hele deres crew med på scenen, for at bakke op om dem. På den måde mindede de os om, at fede koncerter er noget vi skaber i fællesskab, noget der opstår i udvekslingen mellem kunstnere, DJ’s, publikum, lys- og lydfolk, fotografer og alle andre der biddrager til oplevelsen.

Nordic Beats var således en velkommen kontrast til resten af festivalen, og tilbød noget af den intimitet som oprindeligt kendetegnede hele SPOT Festival. Her fik jeg virkelig følelsen af, at få en snigpremiere på nogle af de artister som står lige på grænsen til at eksplodere, før resten af Danmark har fået øjnene op for dem. Desuden fik jeg endelig mulighed for at danse vildt og tæt i et fuldstændig fænomenalt crowd. Derfor vil jeg slutte af med at gentage aftenens værter: Radar, I var fucking varme!