Er det sandt, at der kun er en begrænset efterspørgsel på ikke-mandlige artister/musikere i alderen 40+? Hvordan adskiller samme forbrugersegments forbrug af andre kunst- og kulturprodukter sig fra deres musikforbrug? Kan vi sige noget meningsfyldt om en eventuel sammenhæng mellem kvinders manglende repræsentation i musikbranchen og kvinders musikforbrug? Efterspørger Kvinder 40+ bare ikke artister/musikere at spejle sig i? Er der et overset marked og - hvis ja - hvordan opnår man kontakt til det segment forbrugere? Hvem/hvilke aktører kan stimulere det marked? Er der en overset publicservice-forpligtelse?