Q&A – Rebecca Lou

SPOT Nights præsenterer d. 28 oktober Rebecca Lou og JEREMY TROY på Atlas i Aarhus, og har i den forbindelse har vi lavet en Q&A med Rebecca Louise Amstrong, som er forsanger i Rebecca Lou.

Hvad tænkte I, da I fik at vide, at I skulle spille SPOT Nights?

Vi elsker hele den summen og gode energi, der er omkring SPOT Festival, og den unægtelige kærlighed til musikken som man kan mærke hvert år. Så vi er glade for at kunne deltage til det her lille plaster på såret, og forhåbentlig kunne bidrage til en lille bid af dén der helt særlige vibe. 

Hvordan har I brugt den indlagte Corona-pause til musikalsk?

Da corona ramte havde vi turneret ret heftigt i omkring et år, og selvom vi var pisse ked af at få aflyst shows, så trængte vi til et break. Jeg sov næsten non stop i de første 8-10 dage af lockdown. Men altså, der gik jo ikke mere end 2-3 uger for mit vedkommende af det gippede efter mig at komme tilbage på landevejen igen, så den energi og længsel er ligesom blevet kanaliseret videre et andet sted hen og brugt til produktion af ny musik. Mere om det snart! 

Hvad har I gjort for at holde navnet varmt under Coronaen?

Vi kunne mærke i starten af corona, at det stressede os vildt meget at skulle “holde navnet varmt”. Vi red på en bølge af momentum af fede ting, og det gjorde rigtig ondt ikke at kunne blive i det mood af energi. Omvendt var det også tid til at skrive nyt materiale, og på en måde kom coronabreaket lige dér, hvor det gav mening for os at starte rejsen med at producere nyt materiale. På den måde har vi ihvertfald forsøgt at se glasset som halv fyldt i forhold til hele den her ret tarvelige situation og gøre det lidt mere meningsgivende i forhold til vores næste skridt på vejen som musikere. 

Hvad er det vigtigste for jer når I spiller live?

For mig personligt er det at slippe ud af mit hoved og tanker og komme helt ned i min krop og følelser, hvor det gør ondt, godt, er vred, ked eller whatever, så længe det føles autentisk. Finde en connection med resten af lokalet og ride på den energi der ér og være i øjeblikket. Det er en stiløvelse i sig selv, men pisse fedt når det lykkedes og helt klart det jeg elsker mest ved at spille live. Det lyder måske fluffy, men jeg tror alle musikere og publikum jagter den der magiske følelse i en koncert, og man kan ikk rigtig forklare det, but its all about that shit. 

Hvordan har du det med “det nye koncertformat”. At der er færre publikummer samt det, at publikummet sidder ned?

Jeg var i Vega for nylig og se en siddende koncert med Ganger, det var helt fantastisk. Jeg var mere opmærksom, end jeg tror jeg ville have været tidligere, og på en eller anden måde blev jeg ekstremt taknemmelig og rørt over at være til koncert og kunne opsluge og være i det jeg elsker mest ved livet, musik. Men glæder mig ekstremt meget til at kunne svede og gå amok sammen med andre mennesker igen. 

Hvad kan publikummet forvente af koncerten?

Et råt og følsomt manifest af støjende drømme, der hyler mod himlen.

---

Billetlink: https://fondenvoxhall.dk/koncerter/spot-nights-jeremytroy-rebecca-lou/

---