Q&A – Angående Mig
Angående Mig var i 2019 blandt vinderne af Karrierekanonen, og udgav debut-ep’en “Kunsten at lade som om” tidligere i år, hvor hit-singlerne “vrede kvinder” og “jeg elsker alt hvad du hader ved mig” figurerer. På søndag…
Angående Mig var i 2019 blandt vinderne af Karrierekanonen, og udgav debut-ep’en “Kunsten at lade som om” tidligere i år, hvor hit-singlerne “vrede kvinder” og “jeg elsker alt hvad du hader ved mig” figurerer. På søndag d. 08/11 kan du opleve Angående Mig til SPOT Nights trække dig ind i ungdommens kompromisløse univers, hvor intet gør for ondt til ikke at blive talt om. Hvor hip-hop’ens slagkraft og pop-punkens desperation kolliderer i et enkelt formål: at blive spillet foran et livepublikum.
Hvad tænkte du da du fik at vide at I skulle spille SPOT-Nights?
Vi er bare glade for at få lov at spille nogle koncerter i disse tider! Så det var super fedt.
Hvordan har du brugt den indlagte Corona-pause musikalsk?
Jeg har egentlig ikke brugt Corona-pausen særlig musikalsk. Tværtimod har jeg trukket stikket lidt fra sangskrivningen og givet mig selv lov til at være til stede i den her verden uden at skulle udrette det helt store.
Hvad har du gjort for at holde dit navn varmt under Coronaen-pausen?
Jeg udgav min debut-EP “KUNSTEN AT LADE SOM OM” d. 11. september, som jeg har arbejdet på det seneste års tid.
Hvad er det vigtigste for dig når du spiller live?
Det er et kæmpe pusterum for mig at stå på en scene. Det er et sted, hvor jeg får lov til at tale om de ting, man ellers ikke taler om.
Hvordan har du det med “det nye koncertformat”. At der er færre publikummer samt det, at publikummet sidder ned?
Det er helt klart en anden oplevelse at stå på scenen foran et siddende publikum, men det er ikke nødvendigvis en dårligere oplevelse. Jeg føler, at folk rent faktisk lytter lidt mere intenst, end de ellers vil gøre. Og det motiverer én helt vildt, når man står på scenen.
Hvilke følelser og oplevelser håber du at publikummet står med efter koncerten?
Det må de selv om, ærligt. Jeg er bare budbringeren.
Facebookeventen: https://www.facebook.com/events/2797422380547548