Q&A – Svaneborg Kardyb
Den danske jazzduo Svaneborg Kardyb er et af dansk jazz nyeste skud på stammen. Efter udgivelsen af duoens debutalbum, Knob, i foråret 2019 fulgte et hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind-…
Den danske jazzduo Svaneborg Kardyb er et af dansk jazz nyeste skud på stammen. Efter udgivelsen af duoens debutalbum, Knob, i foråret 2019 fulgte et hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland. Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ‘meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.’ I efteråret 2020 udgav duoen opfølgeren, Haven, som er et konceptalbum hvor de har forsøgt at indfange stemninger fra naturen.
Hvad tænkte I da I fik at vide at I skulle spille SPOT Nights?
Vi havde glædet os enormt meget til at spille til dette års aflyste SPOT festival, så at vi nu kan få lov til at spille lidt alligevel er virkelig fedt. Vi skal spille samme aften som ELBA, som jeg glæder mig vildt meget til at se live.
Hvordan har I brugt den indlagte Corona-pause musikalsk?
Tilbage i januar gik vi i studiet og indspillede en ny plade, så vi har kunnet bruge den ekstra tid på at færdigproducere albummet og kæle for detaljerne. Desuden blev Jonas også far midt i det hele, så der har også været tid og ro til lidt ekstra barsel.
Hvad har I gjort for at holde jeres navn varmt under Coronaen-pausen?
Vi har været så heldige at kunne få lov til at spille en god håndfuld koncerter under corona, bla. fordi vores musik passer sig godt til et siddende publikum. Så selvom denne periode ikke har være den fedeste, har alting alligevel ikke stået helt stille for os, og det er vi meget taknemmelige for.
Hvad er det vigtigste for jer når I spiller live?
Det vigtigste for os er interaktionen med publikum. Når nu publikum har bevæget sig ud og valgt at bruge deres aften i vores selvskab, så har vi et naturligt ansvar for, at de får en god oplevelse med hjem. Vores musik er stemningsfuld og meditativ, så det er vigtigt for os, at vi får inviteret publikum godt med ind i det rum, der bliver skabt.
Hvordan har I det med “det nye koncertformat”. At der er færre publikummer samt det, at publikummet sidder ned?
Vores musik lægger meget op til, at man sætter sig ned, lukker øjnene og læner sig tilbage, så vi har det egentligt ret godt med et siddende koncertformat. At vi så oven i købet er lidt færre mennekser gør kun oplevelsen mere intim.
Hvilke følelser og oplevelser håber I at publikummet står tilbage med efter SPOT Nights koncerten?
Vi håber at publikum føler, at de har fået plads til ro og fordybelse og at de har været en del af et dynamisk musikalsk nærvær. En slags følelse af fællesskab over det vi oplevede sammen under koncerten.
Hvad vil I gerne have ud af at spille SPOT Nights?
Vi vil bare gerne have en god koncertoplevelse sammen med publikum.
Billetlink: https://fondenvoxhall.dk/koncerter/svaneborg-kardyb-elba/