City SPOT indtager Aarhus by!
Igen i år maler City SPOT byen med farver fra hele den musikalske palette under festivalen.
Sidste år indtog City SPOT byen med et hav af butikskoncerter i byens pulserende midtby til stor gavn og glæde for både de handlende og de osende, som heller ikke i år får helt lov til at slippe for musikken, omend City SPOT-programmet i år har fået en lidt anden indpakning. I år giver vi byens detailhandel et lille afbræk fra musikken, og vi har i stedet allieret os med en række af byens bedste og mest ikoniske barer, caféer og samlingssteder.
Zanders og Fairbar inviterer til udendørskoncerter på historiske Klostertorvet med Junglelyd, Stine Klingsten, Kalaset, Pumps og Hamilton. På Salling Rooftop kan du foruden et enestående udsyn over det centrale Aarhus opleve optrædener fra Aura, Emely og Astrid Cordes. På legendariske Under Masken spiller Black Tower, Lotus Noir, Jon Normann og Wailing Dunes. Ved Folkestedet får du glæden af Thorbjørn Risager & The Black Tornado, Vaev ft. Mia Guldhammer, Vesselil og Stine Klingsten. Sidst, men absolut ikke mindst, kan vi i samarbejde med vores gode venner fra Kirkens Korshær præsentere Statisk og iomfro på HALDOR Huset, som rummer Kirkens Korshærs indsatser for udsatte og sårbare unge og familier. Om du har SPOT-armbånd eller ej, er der altså rig mulighed for få musikalske oplevelser udover det sædvanlige, når SPOT Festival udfolder sig over Aarhus d. 6. og 7. maj.
Vi glæder os til at se jer i hele Aarhus!