Kirkens Korshær x SPOT har samlet folk om musikken
Koncertsamarbejdet mellem Kirkens Korshær og SPOT har efterhånden været godt rundt omkring i Aarhus – til stor glæde for alle, ikke mindst brugerne. Live musik er altid dejligt at kunne opleve sammen.
Total Hip Replacement startede festen på SPOR 7 mandagen inden SPOT, Statisk og iomfro tryllede for publikum på HALDOR Huset under SPOT, Mike Andersen gav en intimkoncertoplevelse på Tre Ege, mens Kajsa Vala og Anders Blichfeldt sørgede for god stemning i baggården på Nørre Allé 25.
I sidste uge fik Nive Nielsen sat fokus på det grønlandske fællesskab ved Naapiffik, hvor hun spillede til stor fornøjelse for de fremmødte. I går gjorde Simon Lynge hende kunsten efter, hvor en masse glade brugere og gæster i Naapiffik fejret Grønlands Nationaldag sammen.
Sidste koncert i denne omgang er i morgen torsdag d. 23. juni kl. 17.00, hvor Thorbjørn Risager & The Black Tornado sørger for, at alle får varmen, inden Sankt Hans bålene tændes rundt omkring senere.
I galleriet herunder kan I se lidt stemningsbilleder fra koncerterne.