Q&A – Atusji
Atusji, som er aktuel med albumudgivelsen Soapbox, Vol.2, er med sine eksperimenterende produktioner, sjælsomme og følsomme auto-tune vokaler et act, som vi glæder os til at præsentere på SPOT Nights d. 27. oktober. Her kan du…
Atusji, som er aktuel med albumudgivelsen Soapbox, Vol.2, er med sine eksperimenterende produktioner, sjælsomme og følsomme auto-tune vokaler et act, som vi glæder os til at præsentere på SPOT Nights d. 27. oktober. Her kan du blandt andet læse om hvordan Atusji har det med at spille foran et siddende publikum, hvordan han har holdt navnet varmt under lockdown og om sine overvejelser om overhovedet at være livemusiker.
– Hvad tænkte du da du fik at vide at du/I skulle spille SPOT-Nights?
Jeg tænkte ‘fedt’, men også at så skal jeg lige i gang. Har spillet en enkelt lille koncert siden lockdown, men ellers er alt blevet aflyst/udskudt. Jeg var nået lidt en skillevej omkring live-formatet – om det overhovedet var noget jeg havde særlig meget lyst til i starten af 2020. Det har på en måde været lidt fedt med den her tænke-pause, hvor jeg har nået at savne det, og få en afklaring om hvad jeg egentlig vil med at spille koncerter. Jeg vil gerne spille mine sange, synge for andre mennesker og dele mine erfaringer til dem som måtte være interesseret. Det har jeg det helt vildt godt med at vide nu, og nu er jeg klar på at spille en million koncerter. Jeg er ukuelig!
– Hvordan har du brugt den indlagte Corona-pause til musikalsk?
Jeg har udgivet en plade, som har været en kolossal oplevelse for mig. Jeg har følt mig meget varmt modtaget, og det har gjort det nemt for mig at lave næste plade, som jeg har skrevet en 35 numre til nu, og er ved at skære ned. Jeg vil gerne have næste plade ud meget snart. Det kribler i mig for at præsentere mere og vise ny musik, da jeg er pavestolt over det.
– Hvad har du gjort for at holde dit navn varmt under Coronaen?
Udover at udgive en plade har jeg lavet en live-session som burde komme ud snart, og så har jeg delt high quality memes på min insta-side.
– Hvad er det vigtigste for dig når du/I spiller live?
At teknikken virker, så jeg kan slappe af og synge og mene, hvad jeg synger i stedet for at tænke om der nu er latency. Og så er det os ret vigtigt for mig at kunne hvile og være 100p tryg ved mig selv da jeg nok ikke er verdens største danser, stand-upper eller noget derimellem – og al respekt for det. Ville ønske jeg både kunne danse, være sjov og gå i spagat. Men man må spille de kort man har som bekendt.
– Hvordan har du det med “det nye koncertformat”. At der er færre publikummer samt det, at publikummet sidder ned?
Ret godt. Eller færre publikum er jo nedtur, obviously, men jeg nyder at spille afdæmpet for et siddende publikum, så det indretter jeg også showet efter. Det bliver ballader, akustisk guitar og god ‘sidste aften på karaoke-baren’ vibe. Af de koncerter jeg har været til siden corona synes jeg, at jo mere afdæmpet de er, desto bedre fungerer det. Så det har jeg selvfølgelig taget til efterretning.
– Hvad kan publikummet forvente af koncerten?
‘Total Eclipse Of The Heart / sidste sang for aftenen på karaoke-baren / regn-vejr på Hillerød-station-vibe. Det er jo første gang, jeg spiller de fleste af sangene fra min debut-plade. Det bliver sjovt.
Billetlink: https://fondenvoxhall.dk/koncerter/spot-nights-atusji-marshall-cecil/