Q&A – Sunx
For mange er navnet Sunx måske nyt, men bagved aliasset gennem sig musikeren Morten Winther Nielsen, som bestemt ikke er mr. hvem som helst. Udover at være forhenværende frontmand i gruppen Treefight For Sunlight producerer han…
For mange er navnet Sunx måske nyt, men bagved aliasset gennem sig musikeren Morten Winther Nielsen, som bestemt ikke er mr. hvem som helst. Udover at være forhenværende frontmand i gruppen Treefight For Sunlight producerer han sange med Jada, og er altså nu aktuel med sit første soloalbum Caress. Vi har talt med musikeren i forbindelse med hans SPOT Nights koncert d. 26.10 på Atlas.
Hvad tænkte du da du fik at vide at du skulle spille SPOT Nights?
Jeg tænkte at jeg glædede mig til at spille sammen med mit band igen, og at det er dejligt at spot giver muligheden for det.
Hvordan har du brugt den indlagte Corona-pause musikalsk?
Jeg har været så heldig, ikke at være så påvirket af corona ift mit arbejde, da det mest foregår i studiet. Jeg har skrevet en masse nye sange, som jeg er ved at finde formen på.
Hvad har du gjort for at holde dit navn varmt under Coronaen?
Jeg tænker ikke rigtigt på den måde. Jeg har bare fokuseret på at lave musik og være sammen med dem jeg elsker.
Hvad er det vigtigste for dig når du/I spiller live?
At jeg gør mig umage og er generøs med min energi. Og at vi har det sjovt og godt med at spille i bandet. Og at jeg får lov at lave noget med mine gode venner.
Hvordan har du det med “det nye koncertformat”. At der er færre publikummer samt det, at publikummet sidder ned?
Jeg har ikke prøvet det endnu, men det bliver spændende.
Hvilke følelser håber du at publikummet står tilbage med efter koncerten?
At vi ikke har holdt igen. At de har oplevet noget ærligt og tilstedeværende. Og at de ikke har for meget corona angst efter at have været ude.
Billetlink: https://fondenvoxhall.dk/koncerter/spot-nights-ida-laurberg-sunx/